Læringsrum 2.0 byder velkommen til

Kompetenceløft 2026

Læringsrum 2.0 byder velkommen til forårets fedeste kompetenceløftsdag torsdag d. 19. marts 2026

En intens, inspirerende og praksisnær kursusdag, der samler det bedste fra pædagogik, didaktik og trivsel i ét samlet forløb. Dagen er tilrettelagt som et tredelt kursus med fuld forplejning, konkrete materialer til at tage med hjem og masser af muligheder for at afprøve nye greb sammen med kolleger fra hele skoleområdet. Du går herfra med både viden, værktøjer og handlekraft. 

Mød flere velkendte ansigter

  • Carsten Mølbeck & Jeppe Almskou

    Carsten og Jeppe er begge uddannet lærere og har tilsammen mere end 30 års erfaring fra skoleverdenen. De sætter en ære i at samarbejde med både elever, lærere og ledelse. 

    Carsten har en master i Rum og Designprocesser fra Det Kongelige Akademi. Han arbejder målrettet med at udvikle læringsmiljøer, der understøtter trivsel, kreativitet og faglig fordybelse.  

    Jeppe har i mange år været inklusionsvejleder og har fokus på fællesskaber, differentiering og elever i udsatte positioner. 

    Sammen omsætter de forskning og praksiserfaring til konkrete løsninger, der kan mærkes i hverdagen. Deres fornemmeste opgave er at skabe skoler, hvor alle børn og voksne oplever at lykkes, både fagligt og menneskeligt. 

  • Josefine Jack Eiby

    Josefine er lærer gennem 15 år og har vejledt lærere i Kompetencecenter for inkluderende læringsmiljøer. Hun arbejder med grafisk facilitering i undervisningen og brænder for elevernes oplevelse af synlighed og succes. I 2016 vandt hun sammen med sin klasse undervisningsmiljøprisen. 

    Under Corona viste hun, hvordan onlineundervisning kan være elevcentreret, legende og interaktivt. Hun underviste tusindvis af børn i Danmarks første onlineskole, Sofaskolen. 

    Hun har smidt borde, tasker, bøger og undervisningen ud af klassen. Hun har ladet eleverne lave forud i matematikbogen og har givet slip på plejer. 

    Josefine har afprøvet alle de kaotiske, unikke og skønne projekter, hun kunne finde og har gjort det til sin fornemmeste opgave at skabe et elevcentreret klasserum med plads til masser af “ja”. 

  • Søs Rask Andresen

    Søs har mange års erfaring som underviser i folkeskolen og har siden 2006 arbejdet som selvstændig konsulent med fokus på god undervisning, trivsel og udvikling af læringsmiljøer. 

    Hun er ekspert i klasseledelse og medforfatter til 8 bøger om værktøjer og virkemidler til klasseledelse i praksis. Hun arbejder eksemplarisk med greb til både lærere og pædagoger. Hun observerer og giver sparring på undervisning og skoleledelse, samt faciliteret processer til udvikling af teamsamarbejde. 

    Søs underviser desuden både i yoga og meditation. Hun har i næsten 20 år coachet børn, unge og vokse til enten at gøre noget andet eller have det på en anden måde.  De mentale elementer til at lede både sig selv og andre er for hende vigtige for at skabe undervisning med mulighed for ro og fordybelse.  

    Hendes fornemmeste opgave er at bidrage til en skole med mulighed for trivsel og læring til alle børn og voksne.   

Dagens 3 workshops


1) Læringsrum for 0,- kroner

En praksisnær workshop, hvor du får indblik i forskning om inkluderende og innovative læringsmiljøer. Du får konkrete greb til at ændre praksis og til indretningen af lokaler ude på skolerne.  

Rum, pædagogik, didaktik og trivsel går hånd i hånd og “Læringsrum for 0 kroner”, giver dig redskaberne til at lave en reel forandring for både børn og voksne.   

Du får:  

  • Klare principper for indretning af læringsrum.  

  • Sparring om tegninger af rum.  

  • Inspiration til det videre arbejde med læringsmiljø.    

V. Carsten Mølbeck & Jeppe Almskou

2) Skoletilhør til øget trivsel

Fundamentet for at kunne ændre praksis og udvikle læringsmiljøer, der gør en forskel for alle, er gode relationer. Relationer mellem de voksne – interne og eksterne, til børnene og børnene imellem.  

Ved at styrke de fire søjler: rum, pædagogik, didaktik og trivsel understøttes elevernes tilhør til skolen, dens hverdag og menneskerne i den. Det er det skoletilhør, som driver vækst og trivsel.  

I workshoppen præsenteres du for teorien bag Læringsrum 2.0. Du får konkrete fif og trick til at skabe og styrke relationer. Vi undersøger hvorfor, hvad og hvordan ved relationsarbejde.  


V. Søs Rask Andresen & Jeppe Almskou


3) Din rolle, som leder og vejleder 

Denne workshop giver dig en teoretisk og praksisnær indføring i at udvikle din professionalisme for lederskab og vejledning af andre. Du præsenteres for ledelsestyper og værktøjer, der understøtter ledelse af læring, adfærd og energi. 

Du får inspiration til den adfærd, der bedst muligt understøtter dig som tydelig leder, og som bidrager til gode relationer til de børn og voksne, du skal samarbejde med.  

Du inviteres til aktiv deltagelse, reflektion og dialog. Du bygger bro til din hverdag, dit fag og din kontekst.  

Du får: 

  • Afprøvet værktøjer og virkemidler på egen krop. 

  • Rum til refleksion og dialog over praksis.  

  • Konkrete greb til direkte anvendelse i morgen.  


V. Søs Rask Andresen & Josefine Jack Eiby
 

4) Undervisning, eleverne glæder sig til
- det elevcentrerede læringsmiljø
 

Her er workshoppen, hvor du lærer, hvordan vi skaber undervisning, hvor eleverne taler, tænker og lærer. 

Du vil møde konkrete greb til at bygge lektionerne op omkring aktive elever, der oplever succes. 

Du vil høre, hvad problemet er med side 27 i opgavebogen og du vil se eksempler på timer, hvor eleverne laver noget forskelligt på samme tid. 

Når workshoppen er færdig, har du et klart billede af arbejdet med zoner, og du har tiltag, der kan styrke det inkluderende læringsmiljø med differentierede opgaver. 

Du får: 

  • Lektionsplan til elevcentrerede klasserum. 

  • Konkrete greb, der engagerer og får eleverne til at tænke. 

  • Præsenteret zoner og eksempler på differentierede opgaver.  

V. Josefine Jack Eiby & Carsten Mølbeck  

Praktisk information

Lokation: Storkøbenhavn

  • Dato: Torsdag d. 19. marts 2026

  • Tid: kl. 09.00–15.30

  • Forplejning: Morgenmad, frokost, kaffe/te og kage, hele dagen.

  • Materialer: Printvenlige skabeloner, tjeklister og aktivitetsark til direkte brug i praksis.

    • Pris: 6.500 kr. pr. deltager

    • Rabat: Sender I min. to deltagere fra samme skole/kommune, er prisen 5.000 kr. pr. person.

    Pladserne fordeles efter først-til-mølle. Fakturering sker efter tilmelding. Afbud før kursusdato faktureres fuldt, men pladsen kan frit overdrages til en kollega.

  • Ressourcepersoner, lærere, pædagoger, konsulenter og ledere i og omkring skolevæsenet, der vil styrke kvaliteten i undervisningen, skabe ro og retning i læringsrummene og løfte trivslen i fællesskaber, med løsninger, der kan implementeres med det samme.

    • Tre skarpe workshops, der hænger sammen – fra rum og struktur til didaktik og fællesskab.

    • Høj grad af praksisnærhed: Du afprøver, øver og omsætter på stedet.

    • Materialer med hjem, så forandringen kan begynde i morgen.

    • Netværk og sparring med fagfæller, og et erfarent underviserteam, der kender hverdagen.

Grib chancen for et samlet kompetenceløft på én dag – til gavn for både elever, medarbejdere og læringsmiljøer.


Vi glæder os til at byde dig velkommen hos Læringsrum 2.0